Mandag 1/10-2001

Det er valgdag i Bangladesh i dag, og aldrig, mens vi har været her i landet, har der været så stille i gaderne, som her er i dag.

Vi våger os ud for at tage hen til Iris og David. Manageren fra QC Shipping har hjulpet dem med at finde et sted at bo, så nu bor de i deres lastbil foran et lejlighedskompleks i den anden ende af byen. At komme derhen er lidt et problem, for der er udstedet forbud mod at alle motordrevne køretøjer kan færdes på gaderne i dag, og at finde en cykelrickshawer er en udfordring i sig selv.

Vi tilbringer dagen sammen med Iris og David i deres lastbil, hvor vi sidder trygt og godt og snakker, hygger samt lægger planer for de næste par dage, mens militæret opretholder ro og orden på valgdagen lige ude foran lejlighedskomplekset.

Vi beslutter samen at køre til Kaptai søen i morgen middag, for at lave en bådtur samt se stammefolket fra den tætte jungle nær den Burmesiske grænse.

Foto1-01-10-2001.jpg (15553 bytes)

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag