Jeg får skrevet en hurtig mail hjem til min mor, læst svaret fra udenrigsministeriet på vores forespørgelse om turisters sikkerhed i Bangladesh, samt handlet nogle bananer, is og vand til Poul, inden jeg hurtigt løber tilbage på hotellet igen. Jeg vil gerne være der, når testen skal tages.
Jeg når tilbage i tide, Poul har det en smule bedre, og vi spiser sammen isene, som jeg lige har købt på gaden, inden manden fra laboratoriet banker på døren. I løbet af kort tid er testen udført, nu er der blot tilbage at vente på svar fra lægen.
Sidst på eftermiddagen får vi svar på testen, der er ikke spor efter malaria parasitter i Pouls blod…. Gudskelov. Som aftenen skrider frem
Omkring kl.18.00 banker det atter på vores dør, det er Iris, David og Travis, der nu også er ankommet til Chittagong. De har endnu ikke fundet noget sted, hvor de kan parkere for natten. De fortæller at de seneste dage i Bangladesh for deres vedkommende har forfærdelige. Folk har i massedemonstrationer blokeret vejene (som de gjorde med os), samt kravlet rundt på deres lastbil, uden at de kunne gøre hverken fra eller til. Om natten har folk ikke kunne lade dem i fred, og i går var første gang i 3 døgn, de fik nattero, det skyldes udelukkende, at de havde betalt en halv bondegård for at parkere hos Sherton i Dhaka. Travis tør ikke længere gå ud af lastbilen og
