sekunder at overbevist dem om, at det er normalt,
numret skal slet ikke tjekkes, bilder han dem ind! Tolderne tror Poul, der overbevisende
lukker kølerhjelmen efter stelnummeret er tjekket. Omsider er alt overstået, vi har fået udfyldt og stemplet
diverse papir, og kan køre videre. Selv om Poul er sikker på, at tolderne om få
minutter smider deres papirsnip fra carnetet ud, fordi de ikke aner, hvad de skal med det,
er vi glade for at være kommet ind i landet.
På de bangladeshiske landeveje sætter vi kurs mod
Rangpur, en af de større byer i det nordlige Bangladesh. Mens kilometer tilbagelægges ad
gode asfaltveje, falder mørket på, og inden vi når frem til byen, er det fuldstændig
mørkt. Vi bliver enige om at køre efter byens bedste hotel, da det ligger ved
hovedvejen. Vi finder det let, det er et stort og flot arkitekt tegnet hotel med
restaurant, |
p-plads og vagtmænd. Vi er trætte efter en lang
dag, og bliver enige om at tjekke ind på hotellet, der trods sin billige pris, set med
vestlige øjne, bestemt lever op til titlen som et af de bedre hoteller. Her spiser vi, som konge og dronning, på hotellets restaurant,
inden vi trætte kravler i seng efter en meget lang dag. |