Tirsdag 18/9-2001 På campingpladsen er det blevet tid til at sige farvel til Iris
og Travis. David er endnu ikke kommet tilbage fra rafting turen, så der går nogle dage,
inden de følger trop og ligeledes sætter kursen mod Bangladesh.
Det er lidt sørgmodigt at skulle skilles, og især
Travis bryder sig ikke om det. For en dreng på kun 6 år er det hårdt med alle de goddag
og farvel til alverdens mennesker. Han har tegnet en tegning til os, som jeg får inden
han hurtigt stikker af for at gemme sig. Iris og jeg giver hinanden knus, mens vi håber
at mødes igen et eller andet sted, og lover at holde kontakt via email.
Og så kører vi. Efter i mere end 3 uger at have været
fastboende i Kathmandu på |
campingpladsen føles det mærkeligt atter at være
på farten. Det kribler i vores maver, og vi er spændte og glæder os til at opleve nye
eventyr. Det er næsten som da vi startede på turen i tidernes morgen hjemme i Danmark. 
Vi kører hele dagen, mens vi taler om løst og fast og
om vores forventninger til Bangladesh, |