Mandag 10/9-2001

På den bangladeshiske ambassade afleverer vi før 12.00 vores ansøgninger om visa sammen med vores pas, 4 pasfoto, brevet fra den danske ambassade og 4220,- Rupees. Vi får at vide, at vi kan hente vores færdige visa i eftermiddag, og kører direkte til den danske ambassade. Her skal vi henvende os, for at aftale nærmere vedr. afhentning på hovedpostkontoret af forsendelse til os. Desværre kan det ikke lade sig gøre at hente pakke i dag, da en medarbejder fra ambassaden skal med, og ingen er ledige, da vi kommer. Så vi aftaler med kvinden i skranken, at vi skal komme tilbage i morgen kl.10.00.

Tilbage på campingpladsen koger vi mælkete med ingefær til Poul, som den seneste uge er blevet tiltagende forkølet. Da klokken nærmer sig 16.00 pakker vi atter alle vore ting sammen og kører til

den bangladeshiske ambassade, for at hente vores visa. Alt er i orden, nu håber vi bare at vi kan komme ind i Bangladesh med vores bil!

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag