Langt om længe ankommer også den royale familie,
og festlighederne kan starte. Hurtigere end vi kan nå at knipse med kameraerne er den
unge Kumari´s trævogn trukket gennem gaderne og det hele slut. Kongen forlader atter
Dubar Square, og den våde menneskemængde kan trække sig tilbage. Vi går ligeledes tilbage mod Thamel, på vejen møder vi David,
Iris og Travis. 3 nye logerende som i aftes flyttede ind på campingpladsen med deres
kæmpemæssige lastbil, der er ombygget som et hus!
De 3 er faret vildt, da det er deres første dag i byen,
og sammen finder vi tilbage til Thamel, hvor vi går ud for at spise pizza. Det bliver til
nogle hyggelige timer på restauranten, inden de tager hjem for at putte Travis, og vi
tager tilbage |
til Yeti, for at finde de to svenskere, som vi har
mødt der. De er endnu ikke gået i byen,
og sammen med dem vader vi ud i Kathmandus natteliv for at gøre byen usikker. De er mere
tossede end vi. De er kørt hele vejen fra Sverige til Kathmandu i en gammel Opel Kadet
fra 1983, og såvel bilen som de har klaret turen. Om godt 1 måned begynder turen tilbage
til Sverige, men først skal der festes.
Midt i festlighederne glemmer Poul tilsyneladende at han
ikke er svensk, for det ender med, at det er ham, som med hovedet dybt begravet i
toilettet først kapitulerer den aften. |