logbog

Vi stopper, og kort tid efter når den gamle dybt forpustet frem til os. Hun kan ikke meget engelsk, men inden længe forstår vi, at det er petroleum hun ønsker! Vi har kun diesel og benzin, så det ender med, at vi fylder kvindens dunk med benzin fra vores reservedunk. Mens dette sker kommer flere kvinder og små børn med snot ud af næsen til for at se, hvad der sker. Og inden vi får set os om, er vi inviteret på te hos den gamle i hendes telt. Det er et lille og beskidt telt, som kvinden bor i. I forhold til beduinerne i Iran lever disse nomader yderst primitivt. I midten af teltet er bygget et lille ildsted af ler, og på gløder af gedelort står vandkedlen og småkoger. Ved endevægen af teltet står husalteret. Flot og prægtigt med buddhistiske religiøse remedier og billeder, der tydeligt fortæller enhver besøgende i kvindens		hjem, at hun er troende buddhist. Vi får anvist en siddeplads på gulvet og snart efter er en afskyelig grumset sort væske serveret for os. Heldigvis kun 1 kop til deling! Teen smager af gammel ged, og jeg har svært ved at få