Der er langt fra Leh til den største af de 2 bjergsøer Tsomoriri, som ligger tæt ved den Indotibetanske grænse. Men heldigvis er de godt 150 kilometer langs med Indus floden asfalteret, og vi kommer hurtigere frem end forventet. I en lille by, der næppe vil være nævnt på et dansk vejkort, skal vi stoppe for at vise vores tilladelser samt betale "wildlife"-gebyr for at køre til søerne.
Byen består kun af 3 telte og 1 bro, der krydser Indus!!! Det ene telt er indrettet som restaurant, det næste som kontor for fremvisning af tilladelser og registrering, det tredje er "wildlife"-kontoret, hvor slanterne skal slippes inden broen endelig kan krydses.
Herfra er det slut med asfalt, gode veje og skilte. Nu er vi ude i ødemarken.
Heldigvis har vi GPSen, og uden den ville vi være på herrens mark!!!!
Vi når ikke hele vejen til søen, men vælger at stoppe for at slå lejr et dejligt sted, på en grøn græseng med en lille bæk rislende tæt forbi.
