Vi mangler små 100 kilometer og endnu et pas i 3992m, inden vi kan køre ind i Manali. Men 100 kilometer på disse veje tager hurtigt mange timer, så vi er tidligt af sted. Lige lidt hjælper det, for mindre end 20 kilometer fremme ad vejen er en bus skredet halvt ud og hænger med begge venstre hjul faretruende ud over kanten. Og mens kvinder med hakke og skovl kæmper for at grave bussen fri, holder alle vejret og venter i spænding på at se, om bussen reddes eller må bukke under og tage styrtet ud over klippen!
Poul falder i snak med en af kvinderne, der knokler på livet løs for at redde bussen. Hun fortæller, at hun er 17 år og arbejder på bjergskråningerne med at udbedre skader på vejen 6 dage om ugen i 8 timer dagligt uanset vejret! For den tjans tjener hun kun 13 kr.
Efter 2 timer lykkes det til sidst at få bussen på ret køl. Ved at bore hul i bussens forskærm kan en vejre fastgøres og 2 lastbiler spændt fast til vejeren kan trække bussen fremad, mens en bulldozer løfter bussens bagende, så den ikke skrider ud over kanten!
Endnu engang bekræftes vores fordomme om, at inderne bare ikke kan finde ud af at køre, og
