Vi tøver stadig, og står behageligt tørskoet på vejen og ser, hvorledes de andre bilister klarer skærene.
Til sidst beslutter vi os for, at hvis vi vil videre, så er vi nød til også at gøre forsøget. Vi bliver enige om, at jeg skal gå i forvejen med kameraer, så kan jeg dels tjekke vanddybten, strømmen og bunden samt tage billeder af Poul, når han kører.
Som aftalt så gjort. De to første oversvømmede passager er ikke så slemme, vandstanden er ikke særlig høj, strækningen ikke så lang og strømmen mindre stærk. Men den 3. er straks værre. Strømmen er kraftig, og det er hårdt at gå i floden. Vandet går mig til mit på låret, og lidt over halvvejs ude i floden er jeg ved at miste fæste. Jeg beslutter mig for at vende om og gå tilbage til
