Vi overlevede ligeledes denne overnatning og kan slå øjnene op i Indien til en grå og trist regnvejrshimmel her på vores 5 årsdag! Vi er stadig sammen og endnu på farten. Ved lidt hurtig hovedregning kommer Poul frem til, at vi i al den tid, som vi har været sammen har rejst i 30% af tiden. Vildt. Men der er ikke tid til at ligge i teltet og tænke på gamle minder, for pigen fra i går står ude for an vores telt og venter.
Vi pakker vores ting sammen og tager med hende til hendes hjem i landsbyen! Sikke et hjem! Vi havde ventet en af de sædvanlige jord hytter med stråtag, men i stedet for fører pigen os til et stort murstenshus med både, køkken, soveværelse, spisestue og 2 værelser. Hele familien er samlet, og mens vi får serveret te og kiks, taler vi om nattens skyderier. Det var slet ikke skud, men en
Lettede over oplysningen samt fulde af te og kiks forsætter vi vores færd mod Leh i nord Indien.
Det bliver til endnu en lang dag på landevejene, men det gør intet, for uden for vælter regnen ned i lår tykke stråler, så det er ikke vejr til at foretage sig ret meget andet end at køre.
