Vi takker pænt nej, og forsøger at forklare at vi gerne vil sove i vores bil. Manden siger, at det kan vi ikke, det er for farligt.
| Bortset fra at det er svært at finde rundt på de
små snoede mudderstier, der udgør hovedfærdselsåren ved grænsen mellem Nepal og
Indien, forløber grænsekrydsningen som en leg. Og hurtigere end vi turde at drømme om,
er vi atter på farten med retning mod det nordlige Indien. |
Vi køre endnu 100 kilometer, inden vi beslutter os
for at stoppe i en lille skov for at slå lejr for natten. Som kolorte tiltrækker fluer,
tiltrækker vi nysgerrige indere. Alle undrer de sig over, hvad vi dog laver der, og flere
kommer med invitationer til at spise og sove hos dem. Vi lover en lille pige, at vi vil komme hen til hendes
hus i morgen og aftaler, at hun skal hente os i morgen tidlig kl.07.00, men så skal vi
også have fred nu!
Flokken af mennesker forsvinder, og vi
får ro. Men ikke længe. En mand kommer ind i skoven og tilbyder ligeledes, at vi skal
tage med ham hjem for at spise og sove.
Vi takker pænt nej, og forsøger at forklare at vi gerne vil sove i vores bil. Manden siger, at det kan vi ikke, det er for farligt. |
||
| |
|
|
|