Lørdag 17-3-2001 Det er ikke rart for Horst at være alene på hospitalet, så vi
er der meget.
Det er ganske forfærdeligt at ligge i en fremmed seng i
et aldeles ukendt miljø, og lige pludselig fra det ene øjeblik til det næste at være
blevet afhængig af andres hjælp. Enhver kan tænke sig til, hvor forfærdeligt det er.
Når man lige pludselig ikke selv kan bruge arme, hænder og ben som man plejer, og når
man så tilmed, som Horst, altid har været i fuld vigør og aldrig haft et roligt sekund
på sig. Så bliver afhængigheden af andre og ens egen magtesløse situation hurtig sort.
|
Men atter engang beviser Horst, at mennesket har en
ufattelig evne til at tilpasse sig, trods de enorme omvæltninger formår han at tage
tingene, som de kommer, og kæmper en brag kamp for at komme videre. |