Vi skiftes til at være hos Horst, der gerne ser vores selskab. Primært er det Poul, Birgitte og jeg, der sidder på hospitalet. Men vi er også dem, der bedst kan afse tiden til det. Og vi er jo også kommet hjem hele vejen fra Indien for at være der, hjælp og støtte der hvor vi kan.
Det er mærkeligt. Poul og jeg har endnu ikke haft "mulighed" til at slappe af, og ind i mellem føles det som om, at vi er ude at sejle. Det hele gynger og vipper, som var vi på det åbne hav!
København ligner sig selv, og som sådan er det ikke noget problem atter at være i Danmark efter 9 måneder på farten, eneste problem er omstændighederne til vores tilstedeværelse!!!!
