Det går smertefrit, det sidst stykke hjem, trods
de kræftige skylag som vi må igennem. Og langt om længe efter 23 timer på farten kan
vi sætte vores ben på Dansk jord. Vi er
atter tilbage i Danmark efter næsten 9 måneder på farten.
Vi er trætte, men det må vente, nu gælder det om at
finde ud af om Pouls far skal blive i Århus eller overflyttes til Rigshospitalet, og ikke
mindst hvornår!!!!?
Det viser sig at han bliver overført i dag, og vi
aftaler derfor med Pouls mor, der ligeledes er i Århus, at vi vil være på afdelingen,
når de ankommer med ambulancen fra Jylland.
Der er ingen, der har lovet os, at det skulle være nemt!
Og det er det bestemt heller ikke. |
Gensynet med familien på Rigshospitalet er en så
overrumplende følelse, at det er svært at finde ord, der på nogen måde, kan beskrive
situationen. Men de fleste med en smule indlevelsesevne og human tankegang, er vel næppe
i tvivl. Fra nu af må vi tage en dag af
gangen. |