Søndag 11-3-2001 Vores anstrengelser gav pote. Vi skal hjem! Forsikringsselskabet
har netop ringet og beklaget den store fejl, der var sket i vores sag, samt lovet at
arrangere hjem transporten for os, efter en større telefonstorm fra familiemedlemmer.
Nu skal vi blot finde et sted her i Varanasi, hvor vi
tør efterlade alt hvad vi ejer og har! Vores bil og kære hjem!
Men hvor går man hen, og hvem kan vi stole på, hvem vil
hjælpe os, og hvem vil synde os!??
Vi er heldige! En ungmand, som vi mødte i går, kender
til et lille hotel, hvor de har en stor carport, der kan vi parkere bilen, mens vi er i
Danmark. Ejeren vil så passe på bilen for os.
Vi har ikke noget andet valg, vi kan ikke gøre |
andet end at stole på manden! Men vores intuition
siger os, at det er ok! Han virker real, om han er det
. Det må tiden vise. Næste projet er nu at finde en skrædder, der kan sy en
presenning til vores bil, så den kan stå tildækket.
Det hjælper den unge mand fra i går ligeledes med. Han kender byen og ved, hvor vi skal
henvende os. Skrædderen finder vi nemt, men vi ville ønske, at han var bedre til sit
job!
Vi må vente og vente, der er problemer med at finde ud af at sy presenningen! Efter 3
forsøg lykkes det til sidst, og vi kan efter 5 timers ventetid køre tilbage til hotellet
for at undersøge, om der er nyt fra forsikringsselskabet.
Det er der! Men desværre dårligt nyt igen.
Nu har de fundet på, at de godt vil betale, men max 20.000,- kr. i alt. Og at de ikke vil
betale for |