Fredag 1/12-2000

På vores vej ud af Lahore møder vi atter Ken, Carol og en del af de andre fra campingpladsen i Islamabad. De fortæller os, at de netop har forladt et ungt tysk/amerikansk par på pladsen, der slukøret vendte tilbage efter et meget kort besøg i Indien.... Deres Passage de Carnet (toldkravs dokument) var skrevet forkert, motornumret i der bil stemte ikke overens med det, der stod på dokumentet!!! Fejlen strakte sig desværre for dem helt tilbage til deres registreringsattest, og de indiske toldmyndigheder ville ikke lukke dem ind. For at få lov til at køre tilbage til Pakistan havde de været nød til at betale en hel del "drikkepenge"!!!!
Vi synes alle, at de er synd for dem, men på den anden side, hvor dum kan man være, at rejse verden rundt med et Carnet, der er forkert udfyldt!!

Vi tager endnu engang afsked med Ken, Carol og de andre, og aftaler, inden vi forsætter videre mod grænsen, at holde kontakt via email.

På den pakistanske side af grænsen har de mere travlt med at fylde i hovederne end at overholde ramadanen eller passe deres job!! Da vi endelig kommer til, er det lige før, at vi også selv skal udfylde og stemple de nødvendige papir.... Men heldigvis, for vi opdager pludselig til vores rædsel, at vores Passage de Carnet også er forkert!! Men her er det stelnumret, der er skrevet forkert. Der mangler et P på samtlige sider i vores Carnet midt inde i numret!!!!! SHIT.
Tolderne på den pakistanske side opdager intet, og mens historien om det tysk/amerikanske par fra campingpladsen i Islamabad tydeligt dukker frem i vores erindring, forsætter vi anspændte til den indiske side.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag