Fredag 11/8-2000 I
dag skal de sidste praktiske ting ordnes, inden afrejsen videre øst på i morgen.
Snavsetøjet bliver vasket, rodet i bilen forsøgt ryddet op, og endnu en gang brydes vore
hoveder over vores strømforbrug versus energitilførelsen via solcelleanlægget og
bilbatterierne !!!! Noget er helt galt. -Vi bruger mere strøm end forventet!
Efter alle de kedelige, men nødvendige
gøremål er ordnet, kan vi endelig tillade os at køre en tur ud i den smukke natur, for
endnu engang at nyde synet af de fantastiske tufstensformationer.
Vi stopper ind i en gammel landsby bygget af tufstenshuse. I den lille by er der indrettet
et cafeteria i et af de gamle huse, og gæsterne har samtidigt mulighed for at se, hvordan
huset i tidernes morgen har været indrettet samt danne sig et indtryk af hvordan livets
gang har været. |

|