Det er et glædeligt gensyn, der venter os, da vi triller ind i grænseområdet til Tyrkiet. Det er ikke længe siden vi var her sidst, så alt virker dejlig bekendt. Ikke desto mindre tager det alligevel frygtelig lang tid at krydse grænsen. Det er besværligt at finde rundt i de mange forskellige kontorer, som vi skal hen til, for at få vekslet penge samt få stemplet vores pas og toldkravs dokumenter på bilen. Vagterne er nogle snøvlehoveder, men de har jo også hele dagen!!! Vi væbner os med tålmodighed, og inden længe er vi færdige ved grænsen og kan forlade de hovedrystende grænsevagter, der synes, at en tur til Iran som turister er ganske forfærdeligt, - hvad skal vi dog der????? og jeg skal tilmed dækkes til og gå med tørklæde!!!!!!!!

Deres historier skræmmer os nu ikke.