Klokken er kun lidt over 4.00, da vækkeuret ringer, og vi skal op. Solen er endnu ikke stået op, og morgenduggen ligger endnu tungt. Vi har godt 45 minutters kørsel fra vores lejr ind til Tulcea, hvor vi skal mødes med manden fra i går kl. 6.00. Så i dag er der hverken tid til skønhedssøvn, kaffe eller løbetur.

Manden venter allerede på båden, han har taget datteren på 13 år med, da hun er den eneste i familien, der kan lidt engelsk. Båden bliver vasket og tørret, og en trone uden lige bliver bygget af redningskranse og -bælter oven på førehuset, her kan vi så sidde og nyde udsigten på sejlturen.
Solen er ved at stå op, som vi ligger byen og havnen,  der er ved at vågne, bag os og sætter kursen mod deltaet.

Der er endnu stille og fredfyldt, kun få lokale fiskere ser vi ro hjem langs kanalerne med nattens fangst. De fisk, der ikke blev fanget i nettet fryder sig og bryder vandoverfladen, når de frejdigt hopper op efter insekter.