Tirsdag 4/7-2000

Jeg vågner ved lyden af koklokker og piskesmæld, og da jeg stikker hovedet ud af teltet, kan jeg se, at bilen er omringet af køer.
Poul står og sludrer med en gammel kodriver og hans søn, han har budt dem på vand og kiks..... men den gamle er mere interesseret i amerikanske cigaretter, -da vi ikke ryger, så har vi ingen! Så den gamle forsøger med en t-shirt til drengen??? eller penge???
Vi synes det er ubehageligt, selvfølgelig er vi meget rigere og mere velstillede end den gamle kodriver, men det er væmmeligt at han tigger på den måde, vel sikkert fordi den gamle er så grænseoverskridende i sin måde at gøre det på. Vi bryder os ikke om at være her, så vi pakker hurtigt sammen, giver den gamle lidt penge og kører.

Vel ankommet til Alba Iulia, hvor Rumæniens største fæstning ligger gentager tiggerierne sig.

Vi har rejst meget og derved set og oplevet en del, men aldrig har vi oplevet at tiggere er så pågående og ubehagelige. De små beskidte og pjuskede børn tager fast i os og med klynkende stemme og bedende øjne tigger de om penge!!!!! Sådan er verden også.... fæstningen er pludselig ligegyldig at se, lysten er der ikke rigtig, så vi sætter, efter en hurtig rundtur bag borgmurerne, retning mod Brasov.

 

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag