Søndag 25/6-2000 Det
er 3. dag, vi vågner med regnvejr.
Det betyder, at vi er nød til at proppe alle vores ting ind i den i forvejen godt
overfyldte bil, selv vores hovedpuder, dyne og madras fra tagteltet er nød til at komme
ind i bilen, for ellers bliver det vådt, når vi pakker teltet sammen!!! (Det har vi
prøvet.)
Det gør ikke humøret og fornøjelsen meget større, at
vi er nød til at klæde om udendørs og tilmed i regnvejr. Så Poul vælger derfor at
undlade, og vi forsætter videre mod grænsen med bilen proppet til bristepunktet,
morgenånde samt håret strittende ud til alle sider, - og Poul stadig iført grønt
uldent undertøj med lange arme og ben!!! |
Ved grænsen kigger en noget forbløffet tolder ind i bilen,
hvorefter han kigger op på bilens tag.....
"-hvad er det???" spørger han, "-et telt."
Han kigger atter ind i bilen, peger på det godt overfyldte varerum og spørger
"-privat??", men synet af al vores uoverskuelige rod eller muligvis lugten af
vores dårlige ånde, da vi svarer "ja, kun privat" er heldigvis nok til at vi
får lov til at passere uden yderligere tiltag!
Ved byen Sümeg stopper vi for at se nærmere på den store og meget velholdte
middelalderborg. |