Fredag 16/6-2000 Poul
har været oppe hele natten for at få orden på de sidste administrative ting, alligevel
bliver klokken mange inden vi kommer af sted fra Pia´s forældre, da der stadig mangler
meget.
Det bliver tid til at tage afsked og komme af sted. Men
det er bestemt ikke nemt.
For selv om, rejsen er en af vores store drømme og en ting, som vi meget gerne vil gøre
og opleve, så vil det altid være svært at tage af sted. For ved at sige go´dag til
noget nyt og spændende som vores rejse, siger vi samtidigt farvel til alle dem derhjemme
som vi holder meget af.
Så det er med blandede følelser og tårer i øjnene, at
turen nu går sydover, af sted på vores livs eventyr. |

|